Beskrivelse
Vinen er lavet på 100% zweigelt druer, der er Østrigs mest populære blå druesort, som er en krydsning af St. Laurent og Blaufränkisch druerne. Krydsningen blev lavet i 1922 af Friedrich Zweigelt.
Vingården ligger i Weinviertel, der er et ud af fire områder i den nordøstlige delstat Niederösterreich. Weinviertel er med et areal på cirka 15.000 hektar Østrigs største vinområde – området tegner sig for hele 30% af det samlede vinareal. Der er mange forskellige vinsorter, men de vigtigste er: Grüner Veltiner, Pinot Blanc, Welschriesling, Zweigelt og Blauer Portugieser, hvor Grüner Veltliner står for halvdelen af vinmarkerne.
Weingut Minkowitsch går til deres håndværk med mod, engagement og motivation, og det kan tydeligt ses i deres successer. De har flere priser bag sig, og det kan også klart smages i deres vine. Efter håndplukning, bliver druerne forsigtigt behandlet med en kontrolleret gæring.